Hvor meget skal man spare op om måneden?
Mange siger 10 procent. Eller 20 procent. Andre taler om 50-30-20-reglen. Men virkeligheden er mere nuanceret end som så. Derfor har vi talt med deposit manager Dajana Kleine fra Resurs, som kommer med hendes fremstilling af, hvad man skal tænke på i forbindelse med besparelser, og hvordan man sparer op baseret på ens egen situation.
Langsigtede og kortsigtede besparelser
Hvis man vil finde frem til en holdbar opsparingsstrategi, er det en god idé at se på forskellige former for besparelser. Med det at spare menes både langsigtet opsparing som pension, og kortsigtet opsparing til f.eks. rejser og indkøb. Typiske ting, hvor du kan opnå besparelser:
- Rejser
- Køretøjer
- Boligkøb
- Uddannelse
- Pension
- Børn
- En ekstra buffer
Det er altid godt at have en buffer
Hvad sker der, hvis man mister jobbet eller pludselig står over for uventede livsændringer? Dajana Kleine, Product Manager Deposit hos Resurs, mener, at før man begynder at afsætte midler til opsparing, kan det være fint også at etablere en buffer. Her kan vi nyde godt af hendes tips til forskellige måder at spare op som privatperson.
– I første omgang kan det være fint at etablere en buffer, der skaber tryghed i forbindelse med uforudsete omkostninger eller hvis det hele ramler på grund af uheld eller sygdom. Her er tale om en kortsigtet måde at spare op på, som f.eks. kan bestå af 1-2 månedslønninger, hvor pengene skal sættes ind på en opsparingskonto med variabel rente og mulighed for at hæve dem igen med kort varsel.
Kortsigtet opsparing
Man skal først have sin buffer på plads, før man kan tænke i kortsigtet opsparing. Det betyder, at man sparer op til ting, man gerne vil investere i, f.eks. uddannelse eller en hobby. Eller måske vil man gerne udleve drømmen om en rejse eller købe en villa med egen have.
– Afhængig af hvor lang tid man forventer, at det tager at spare op til sin drøm, kan man vælge enten at sætte pengene ind på ind opsparingskonto med variabel eller fast rente, forklarer Dajana.
– Fordelen ved en opsparingskonto med fast rente er, at det er en meget tryg måde at spare op på, og at pengene bindes i en overskuelig periode, f.eks. to år, måske fordi man så til gengæld får en højere rente sammenlignet med en opsparingskonto med variabel rente.
Besparelser på den lange bane
Den langsigtede besparelse sker ved, at man ser lidt længere frem i tiden – lidt som at gå på pension eller har penge, som man gerne vil efterlade til sine børn.
– Kontakt din bank og spørg om hjælp, når du skal vælge fonde, som svarer til dine ønsker og krav, siger Dajana Kleine.
Hvor meget kan man spare per måned efter sin buffer?
Det store spørgsmål er, hvad der er bedst, når vi taler om optimale besparelser. Er der en gylden regel? Vi har spurgt Dajana for at blive lidt klogere på, hvor meget man bør lægge til side.
– En god tommelfingerregel er at forsøge at spare 10 % af lønnen efter skat op.
Hun pointerer dog, at alle har forskellige forudsætninger, og at man helst ikke skal tænke i beløb, men mere i procent. Hvis man f.eks. er studerende eller sygemeldt, kan tanken om bestemte mål for ens opsparing virke bekymrende og give stress i hverdagen.
– Husk også, at det er helt fint at sætte sin opsparing på pause eller sætte den ned, fortsætter Dajana. Livet og hverdagen skal hænge sammen, så det er vigtigere, at ens personlige økonomi i første omgang dækker ens udgifter. Hvis udgifterne overstiger indtægten, kan man nemt havne i en situation, hvor man har brug for afbetalingsløsninger og smålån, som desværre kan tage lang tid at slippe af med igen.
Hverdagen har første prioritet
Afhængig af ens livssituation – om man studerer, hvilket arbejde man har samt en lang række andre faktorer – kan opsparing være en kilde til uro. Hvad sker der, hvis man ikke sparer nok penge op? Dajana afslutter med en personlig opfordring til dem, der kender til presset ved at skulle spare op, og at pengene ikke rækker.
– Opsparing er som udgangspunkt vigtig og bør prioriteres for at skabe en sund økonomi, men samtidigt er det vigtigt, at man ikke hænger sig i generelle mål om opsparing, hvis de ikke passer ind i præcis din situation. Tænk over at spare regelmæssigt op og finde det rette ambitionsniveau for dig.
Sparetips, når økonomien er stram
- Eliminer de mange småudgifter. Der findes flere ting, der kan gøre en stor forskel for privatøkonomien. Det kan f.eks. være at se lidt nærmere på sin livsstil. Mange har måske vænnet sig til at købe cappuccino på farten og spise frokost uden en gang om ugen. Men faktum er, at sådanne ting har stor indvirkning på økonomien over tid, og med små livsstilsændringer kan du i mange tilfælde slå to fluer med at smæk ved at forbedre din sundhed og spare penge. Også abonnementer og dine onlinevaner kan være værd at se på, hvis du ikke er tilfreds med din privatøkonomi.
- Lad være med at optage mange lån. Det er normalt at låne penge til store indkøb. Men her har du faktisk en mulighed for at spare mange penge. Undgå at optage flere lån, som medfører flere renteudgifter. Tænk over ikke at optage privatlån til din indkøb, men i stedet spare op, indtil du har råd til indkøbet. Vil du spare endnu flere penge? Se, om du kan købe en brugt cykel og købe secondhand-tøj i stedet for at købe elbil og mærketøj. Mange små udgifter i forbindelse med din livsstil bliver til store summer på sigt, og her har mange en god mulighed for at spare store beløb over tid. En sund tankegang er kun at købe ting, du faktisk har råd til.