Bæredygtighed
En del af vores hverdag
Som bank og arbejdsgiver spiller vi en vigtig rolle i samfundet, og vi tager vores rolle meget alvorligt. Vores arbejde for en bæredygtig fremtid er en naturlig del af vores hverdag og tager udgangspunkt i FN's Global Compact, som vi har valgt at tilslutte os. Global Compact er et frivilligt initiativ, som betyder, at vi som virksomhed opererer ud fra FN's 10 universelle principper på områder som miljø, menneskerettigheder, arbejdsret og antikorruption.
Vi ønsker at være en del af lokalmiljøet, og vi har derfor valgt at engagere os lokalt, der hvor vi driver vores virksomhed. På den måde mener vi, at vores støtte kan nå ud til dem, som virkelig har brug for den. Vi arbejder ofte sammen med foreninger, som vi sponsorerer, og vi drager stor nytte af deres netværk og viden.
Global Compact
FN's Global Compact er et internationalt frivilligt initiativ, der skal mobilisere den styrke, der findes i erhvervslivet. Når vi har tilsluttet os Global Compact, har vi forpligtet os til at efterleve 10 universelle principper for menneskerettigheder, miljø, arbejdsret og antikorruption. For os er dette et naturligt valg. Vi har altid haft et stærkt socialt engagement, og gennem Global Compact påtager vi os et fælles ansvar sammen med virksomheder og organisationer over hele verden. Hvert år rapporterer vi om vores arbejde for en bæredygtig fremtid – både direkte til Global Compact og gennem vores bæredygtighedsrapport.
En positiv styrke
Vi ønsker at give mennesker mulighed for at leve det liv, de ønsker - i dag og i morgen. Det gennemsyrer hele vores virksomhed og ikke mindst vores engagement i samfundet. Det er en del af vores tradition, at vi sponsorerer det lokale foreningsliv, da vi tror på, at foreningernes engagement og netværk kan skabe samfundsmæssige ændringer. Vi ønsker at være en positiv styrke i samfundet og bidrage på flere forskellige niveauer - gennem såvel økonomisk sponsorering som mere aktiv støtte.
Vi ønsker at gøre en forskel. Sådan rigtigt. Derfor får vores medarbejdere tildelt volontørtimer, som de kan anvende på frivilligt arbejde. I Helsingborg samarbejder vi med organisationen Drivkraft, som tilbyder mentorhjælp til elever og deres forældre, ligesom de arrangerer lektiehjælp på skoler rundt om i byen.
Vi har en stærk tro på individets kraft, men af og til har man brug for lidt hjælp på vejen. Vi støtter organisationer og aktiviteter, som har til formål at give individet muligheden for at påvirke sin egen hverdag og fremtid - alt fra demokratiske projekter til praktikpladser og initiativer til startups.
I vores sponsorat ønsker vi at støtte de organisationer, som er demokratiske og åbne for alle. Vi har eksempelvis et stort engagement i idrætsforeninger, der deler vores værdier, og som udvikler et sundt miljø, hvor børn og unge kan vokse og udvikle sig.
En bæredygtig fremtid
I Resurs sætter vi fokus på bæredygtig udvikling. Vi ønsker at træffe langsigtede beslutninger, der skaber holdbare løsninger i hverdagen, gennem konkrete handlinger. I vores årsrapport fremhæver vi 5 områder, som vi lægger vægt på i relation til bæredygtighed. Det er fokusområder, som vi mener, kan åbne op for nye muligheder, og bidrage positivt til samarbejdet med alle vores interessenter - investorer, kunder, medarbejdere, partnere og ejere. Vores 5 fokusområder er:
Bæredygtige lån
Vi tager ansvar, når du låner. Det er kernen i vores forretning. Vi tilbyder finansielle serviceydelser, som er holdbare for både Resurs og samfundet – både nu og på sigt.
Medarbejdere
I Resurs ønsker vi at skabe en attraktiv arbejdsplads, med lige vilkår til alle og med gode muligheder for individuel udvikling.
Etisk ansvar
Vi er forpligtet til at sikre, at vi i alle relationer påtager os et etisk ansvar. Dette gælder både i relation til leverandører, i vores kundekommunikation såvel som kundeintegritet og antikorruption.
Miljø
Med mulighed for at kunne tilvælge langsigtede holdbare løsninger via vores samarbejdspartnere kan vi bidrage med bæredygtige alternativer for både medarbejdere og kunder. Vi arbejder kontinuerligt med at blive mere digitale, til fordel for os selv, vores kunder og miljøet.
Socialt ansvar
Som aktør i den finansielle sektor tager vi ansvar. Vi ønsker at bidrage til en positiv og inkluderende samfundsudvikling.
Bæredygtighedsrapport 2023A Sustainable Tomorrow - bedst til møder, som får bæredygtigheden til at ske
For at styrke vores bæredygtige arbejde har vi valgt at engagere os i A Sustainable Tomorrow Det er et moderne mødested, hvor viden formidles, og der skabes et netværk, så det bliver muligt at styrke bæredygtigheden i erhvervslivet. Med de globale mål som udgangspunkt genereres der nye idéer samt et flerdimensionelt samarbejde, som fører til flere forretningsmæssige fordele. A Sustainable Tomorrow arrangerer blandt andet en årlig bæredygtigheds- og fremtidskonference. Her mødes en række bæredygtige aktører fra erhvervslivet, den offentlige sektor, civilsamfundet og den akademiske verden.
Vil du vide mere om vores arbejde med bæredygtig samfundsudvikling? Du kan læse mer på Resurs Holding.