Resurs Bank
menu

Hvad er inflation, og hvordan påvirker den din økonomi i hverdagen?

Har du færre penge til rådighed hver måned, selv om du ikke har tillagt dig dyrere vaner? Du er ikke den eneste. Her giver vi dig vores bedste tips til, hvordan du kan holde dit budget trods en stigende inflation.

Del

  • Køb strategisk ind til hele ugen
    Hvis det er muligt, så hold dig til det samme supermarked, så du nemmere kan holde styr på inflationen af priser på varer, du ofte køber. Anskaf dig et kundekort, der hvor du handler mest, og planlæg dine ugentlige indkøb ud fra kommende reklametilbud. Medbring en indkøbsseddel baseret på en opskrift, så du undgår småkøb, der senere ikke bliver anvendt. Forsøg også at tilpasse din madplan efter sæsonens råvarer.
  • Før dagbog over dine indkøb i en periode
    En nem måde at få et overblik over, hvad pengene går til hver måned, er ved at notere alle dine indkøb i en periode på f.eks. 30 dage.
  • Et effektivt el-forbrug
    Der er helt klart forskel på at bo i lejlighed og hus, når det handler om tiltag til at nedbringe eludgifterne. Ud over at gennemgå sin elaftale er der flere småting, man kan tænke på i hverdagen. Du kan f.eks. bruge timere til stikkontakter, udskifte glødepærer med LED- eller lavenergipærer samt begrænse mængden af elektronik, som står standby i løbet af dagen.
  • Smarte apps
    I dag findes der flere smarte apps, som gør det nemmere at holde styr på ens udgifter. Mange el-leverandører tilbyder f.eks. apps, hvor man kan følge timeprisen på el og på den måde tilpasse sit forbrug efter, hvornår el er billigst.
  • Gør det selv
    Undersøg muligheden for at erstatte købte produkter med hjemmelavede eller hjemmedyrkede varer. Gør det til en hyggelig søndagsrutine at bage et brød til den kommende uge, eller sæt en krydderihylde op i køkkenet for at kunne genanvende krydderurter, som du har købt. Du kan måske også lave dit eget smør, hvis du en dag føler, at du har ekstra armkræfter!
  • Vælg forskellige transportmidler
    Selv om du ikke altid kan lade bilen stå eller helt undvære den, så er der mange penge at spare ved at gå eller cykle, når du skal tilbagelægge korte strækninger. Overvej også at planlægge dine rejser, så du kan udrette flere ting på samme tur. På den måde slipper du for mange smårejser i løbet af ugen, hvilket bliver dyrere i længden.
  • Skift bilen ud med en delebilstjeneste
    Hvis du ofte kører langt, kan et omkostningseffektivt alternativ være en delebilstjeneste, hvor flere personer deler udgifterne til en bil. Du sparer ikke kun penge, du gør også samtidig noget godt for miljøet.
  • Tjek dine abonnementer
    De fleste tjenester tilbyder i dag abonnementer, og udgifterne hertil er ofte høje, når man ser på dem alle samlet set. Lav en liste over alle dine abonnementer på mobiltelefoner, musik- og streamingtjenester og de månedlige udgifter hertil, og se, hvilke abonnementer du kan undvære, alternativt du måske kan få billigere.

Del

Kategorier: